Af COBRA den 12. januar 2009
En bekendt gjorde mig opmærksom på at den 9. november 2008 var det 70 år siden at 7.500 forretninger blev ødelagt, 200 synagoger brændte, 25.000 jøder blev arresteret og 100 blev slået ihjel på det vi i dag kalder Krystalnatten (Der henvises til en gruppe om racisme på facebook. Gruppen henvender sig til personer med en god potion etik og moral i behold).
Hvad har dette med Pia, DF og den nuværende situation at gøre? I 1938 var Hitler ganske velset blandt flertallet af Tyskere. Selv en borgerkrig i Spanien i 1937 kunne ikke rykke på Europas gode holdning til den store nabo Tyskland.
Ej heller Krystalnatten i november 1938 kunne rykke på dette. Dengang var det jøderne der var samfundsfjender eller i nudansk – til fare for nationen. Kloge folk siger at historien altid gentager sig. Men der har kun været en Krystalnat med jødeudrydelser som mål. En Krystalnat for meget. Der er mange personer der gennem årene har sagt “aldrig mere”.
Når Gruppeformanden for Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager skriver et indlæg med overskriften:
Menneskerettigheder eller Pias enevælde?
falder mine tanker automatisk på Krystalnatten i 1938. En skamplet på mennneskeheden.
For jøderne var menneskerettighederne i 1938 ikke til at få øje på.
Nu 70 år senere er der institutioner der prøver på bedste måde at undgå at historien gentager sig. Vi der bor i Danmark er så heldige at vi er et folkestyre med en Grundlov der forskåner os mod en ny Krystalnat 201x.
Efter de seneste ugers begivenheder i Folketinget og medierne vil jeg komme med et spektakulært spørgsmål:
Er Grundloven i stand til at forhindre en Dansk Krystalnat 201x??
Denne gang er det heldigvis ikke jøderne der ses skævt til. Men det ser stadig sort ud med den danske etik og moral.
Jødehadet er erstattet af et had til muslimer bosidende her i Danmark godt hjulpet på vej af flertallet af MF’ere. Her tænker jeg specielt på PK og hendes parti DF samt V og K der lever af DF’s stemmer.
Jeg nægter at tro på at så mange MF’ere helt har mistet den etik og moral som vi fødes med samt den tillærte sunde fornuft. Til alle i den danske befolkning “vågn dog op” og se hvor Danmark er på vej hen.
Jeg tror flertallet vil være enige nå jeg siger:
Aldrig mere en Krystalnat.
Tag risikoen og gå over på det andet fortov. Jeg er sikker på alle vil have godt af denne handling.
Lad os samlet fordømme disse mørkemænd der lever af at skabe frygt og angst i befolkningen.
I begyndelsen af 2009 vedtog Folketinget den nu så kendte “tuneserlov” eller lov om tålt ophold. Ved denne handling overtager Folketinget den udøvende magt som ellers er tilkendt regeringen jf. Grundloven.
Vi går alle og tænker om loven kan underkendes af Højesteret. Anfægter “tuneserloven” Grundlovens § 71.
Det er nu op til domstolene at afgøre dette.
“Der findes uretfærdige love. Skal vi stille os tilfreds med disse love, eller skal vi bestræbe os på at ændre dem og adlyde dem, indtil det lykkes, eller skal vi straks overtræde dem? Under den nuværende regering mener folk i almindelighed, at man bør vente, indtil flertallet er overtalt til at ændre forholdene. De mener, at hvis de skulle gå til modstand, ville lægemidlet blive værre end ondet. Men regeringen er selv skyld i, at lægemidllet er værre end ondet. Regeringen gør det værre. Hvorfor er det ikke bedre at forudse reformer og så selv sørge for at gennemføre dem? Hvorfor hylder regeringen ikke det kloge mindretal? Hvorfor råber den op og protestere, inden den er ramt? Hvorfor opmuntrer den ikke sine borgere til at fremlægge fejlene, så den sættes i stand til at handle med større fornuft? Hvorfor korsfæster den altid Kristus og bandlyser Copernikus og Luther. Det kan se ud, som om en velovervejet og konkret afvisning af regeringens autoritet er den eneste forseelse, regeringen aldrig har tænkt på.
I et demokrati skal der vises respekt for individet. Selv den kinesiske filosof var vis nok til at opfatte individet som grundlag for kejserdømmet. Er demokratiet, som vi kender det den sidste mulige forbedring af regeringsformen? Er det ikke muligt at tage endnu et skridt frem mod en anerkendelse og en udbygning af menneskerettighederne? Der kan aldrig blive tale om en virkelig fri og oplyst stat, før Staten anerkender individet som en højere og uafhængig magt, hvem Staten skylder sin egen magt og autoritet, og hvem Staten behandler i overensstemmelse dermed”.
Til de opmærksomme læsere kan jeg fortælle at ovenstående stammer fra Henry David Thoreau (1817-1862) – USA. Citaterne stammer fra hans klassiske essay Civil ulydighed fra 1849.
Denne tekst er efter min mening lige så aktuel i dag som i 1849. Jeg er enig i Thoreau’s holdninger som han her giver udtryk for.
Jeg vil derfor stille følgende spørgsmål:
Er regeringen blevet en udmajet skøge med sløret løftet og sjælen sunket ned i skidtet?
